Åbning af CBS Leadership Lab

Invitation

På sporet af X-faktoren i strategisk lederskab!

CBS etablerer et nyt forskningsinitiativ CBS Leadership Lab, som skal være et omdrejningspunkt for lederskabsforskning på CBS. Centret er fysisk placeret på Grundtvigsvej og med professor Flemming Poulfelt som leder.

I den anledning inviterer vi til en åbningskonference over temaet X-faktoren i Strategisk Lederskab med efterfølgende 60-års fødselsdagsreception.

Konferencen vil stille skarpt på den nyeste forskning inden for strategiudvikling og eksekvering af strategi med et særligt fokus på strategisk lederskab. For i hvilken retning bevæger udviklingen sig, og hvilke udfordringer står virksomheder overfor i deres strategiske indsats, hvis de skal lykkes? Nøglen er at identificere X-faktoren i strategi. Men hvori består den, og hvordan kan effekten heraf sikres?

Program

14.00 - 14.10

CBS Leadership Lab
v/Rektor Finn Junge-Jensen, CBS

14.10 - 14.30

Studier i X-faktoren og dens betydning v/ Direktør Michael Moesgaard Andersen, Andersen Advisory Group A/S

14.30 - 14.50

Eksekveringens kunst v/Partner Mark Holst-Mikkelsen, Strategos

14.50 - 15.00

Fem strategiske læresætninger v/Professor Flemming Poulfelt, CBS

Konferencen er åben for alle.

Efter den faglige del vil der være en reception i anledning af Flemming Poulfelts 60-års fødselsdag samt åbning af CBS Leadership Lab. Receptionen vil finde sted i CBS Leadership Lab’s nye lokaler på Grundtvigsvej 25, 2000 Frederiksberg.

Arrangeret af:
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Tilmelding:
Anje Schmidt, LPF
as.lpf@cbs.dk
Tlf. 3815 3636

CBS Leadership Lab er et nyt forskningsinitiativ, som skal styrke lederskabs-forskningen på CBS. CBS Leadership Lab skal med afsæt i den forskning der i dag foregår på CBS udvikle området til international styrke-position og skabe nye uddannelsesforløb. CBS Leadership Lab vil have tætte relationer til de øvrige forskningsmiljøer på CBS, samt søge et tæt samarbejde med virksomheder og organisationer.

I CBS Leadership Lab deltager blandt andre professorerne Ole Fogh Kirkeby, Mette Morsing, Robert D. Austin, Daniel Hjorth, Majken Schultz, Erik Johnsen og Jan Molin, samt de adjungerede professorer Claus Valentiner og Pierre Guillet de Monthoux.

Time: 07.11 14.00 -17.00


Place: Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3, Frederiksberg
Nordea Auditorium, SP205


Tid og sted for reception:
Kl. 15.00-17.30
Grundtvigsvej 25, 2000 Frederiksberg




Last updated by Anje Schmidt 06/10/2008